fbpx

BRUTTOLØNSORDNING

Regler for personalegoder som en naturlig del af den samlede lønpakke...
ØNSKER DU UDDANNELSEHvordan Forandring

Bruttolønsordning

– Regler for personalegoder som en naturlig del af den samlede lønpakke…

Personalegoder

Personalegoder indgår i mange virksomheder som en naturlig del af den samlede lønpakke.

En arbejdsgiver kan aftale en lønnedgang mod at stille skattefrie personalegoder til rådighed for medarbejderne. Der stilles særlige skattemæssige betingelser til en sådan ordning.

En lønnedgangsordning, der omfatter skattefrie goder, medfører en lavere skat for medarbejderen end kontantløn, og virksomhedens samlede udgift er stort set uændret.

Der er en række godkendte aftaler om lønnedgang, hvor medarbejderen har fået stillet forskellige personalegoder til rådighed:

  • Fri telefon
  • Medarbejderbredbånd/datakommunikation
  • Sundhedsforsikring
  • Uddannelsesudgifter
  • Medarbejderobligationer
  • Medarbejderaktier
  • Arbejdsgiverbetalt tog / bus mellem hjem og arbejde

Der kan etableres mange andre ordninger. Dog udelukker skattelovgivningen ordninger vedrørende medarbejder-pc ’er og rejse- og befordringsgodtgørelse. For disse typer er der fastsat særlige regler.

Det skal bemærkes, at det normalt ikke er en fordel at etablere ordninger, der omfatter goder af mere privat karakter. Det skyldes, at goderne er skattepligtige, og at skatten af sådanne goder i mange tilfælde derfor svarer til skatten af kontantløn.

Personalegode – krav som skal være opfyldt

Der skal være tale om en reel lønnedgang. Ved lønforhandling kan du undlade en lønstigning og i stedet få et personalegode gennem en bruttolønordning.

Lønnedgangen skal være et fastsat beløb og må ikke stige/falde i takt med et eventuelt forbrug af godet, eller i takt med omkostninger.

Hvis der er tale om ændrede omkostninger i forbindelse med personalegodet, står arbejdsgiveren for ekstraomkostningerne. Arbejdsgiveren skal under alle omstændigheder bære den økonomiske risiko.

Lønnedgangen skal være gældende for hele lønaftaleperioden eller som minimum i 12 måneder.

Arbejdsgiveren skal have ejerskab over personalegodet. Medarbejderen skal naturligvis have godet stillet til rådighed, men må ikke have ejerskab over godet.  Medarbejderen må ikke betale for godet for herefter at få refunderet beløbet.

Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal altid være frivillig. Man må ikke pålægge medarbejderen at få udbetalt løn gennem goder.

Medarbejderen skal have mulighed for at komme ud af ordningen, og aftaler bør derfor indgås for en periode ad gangen, så medarbejderen har mulighed for at få den oprindelige bruttoløn.

Vil du gerne efter- eller videreuddanne dig, er bruttolønsordningen et fordelagtigt alternativ til fuld egenbetaling, da den er udgiftsneutral for arbejdsgiveren og samtidig er en betydelig besparelse for dig, da du kan trække omkring 30-50% fra deltagerbetalingen.

Hvem kan gøre brug af bruttolønsordningen?

Bruttolønsordningen kan du benytte dig af, hvis du er lønmodtager, eller hvis du netop er afskediget og på forhånd har indgået aftale om efter- og videreuddannelse under bruttolønsordningen.

Selvom du modtager deltagerbetaling efter lov om støtte til voksenuddannelse, har du stadigvæk mulighed for at gøre brug af bruttolønsordningen.

Desuden omfatter ordningen arbejdstagere, der modtager ydelser som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst samt konsulenter, revisorer mv., som modtager ydelser, som del af en aftale omkring ydelse af personligt arbejde.

Sidder du i bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre organisationer, eller er du medlem af en a-kasse, fagforening, pensionskasse eller livsforsikringsselskab, og modtager du uddannelsesydelser, er du også omfattet af ordningen.

Det samme er personer, som modtager ydelser fra et arbejdsformidlingskontor, eller får ydelsen; Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Hvilke kurser og uddannelser, er omfattet af ordningen?

Kurset/uddannelsen, som du ønsker finansieret vha. bruttolønsordningen, skal have et erhvervsmæssigt sigte, da uddannelser/kurser med et udelukkende privat formål ikke er omfattet af reglerne for skattefrihed.

Uddannelsen/kurset behøver ikke være direkte relateret til dit nuværende job. Måske er videreuddannelsen et led i at komme videre efter en fyringsrunde eller lignende.

Som udgangspunkt er alle goder, der gives af arbejdsgiveren, skattepligtige, dog er der særlige undtagelser indenfor uddannelsesområdet.

Her gælder, at der er skattefrihed for alle typer af arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser, der er erhvervsrelaterede.

Det er ligegyldigt, om det er grund-/videreuddannelse eller efteruddannelse. Det er ligeledes ligegyldigt, hvorvidt kurset/uddannelsen udbydes af privat eller offentlig kursus- og uddannelsesudbyder.

Andre skattefrie goder i forbindelse med uddannelse

Udover skole- og deltagerbetaling, hører udgifter til studiematerialer, multimedie (computer og internet), logi og kost samt befordringsgodtgørelse, i forbindelse med uddannelse, også ind under loven om skattefrihed.

Bruttolønsordningen

Via bruttolønsordningen kan din arbejdsgiver betale kurset ved at modregne prisen i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver penge, og du betaler i princippet selv med dine lønkroner før skat. Det kan oftest spare dig for det halve af prisen.


Uddannelse som vi tilbyder

6 ugers jobrettet uddannelse

Vores 6 ugers uddannelse og kursus – for ledige – er til dig, der gerne vil efteruddanne sig inden for forandringsledelse.

I de fleste tilfælde vil du få mulighed for at få uddannelsen betalt af din A-kasse eller jobcenter.

Uddannelsen arbejder med konkrete cases og værktøjer fra erhvervslivet. Det sikrer, at undervisningen er direkte anvendelig i dit kommende job.

Ændringsstrategi

Ændringsstrategi forløbet, er et personligt 24 ugers forløb, hvor du trin-for-trin lærer at forstå og håndtere forandringsprocessen.

Pris: kr. 25.000,-

Workshoppen – Ændringsstrategi

Workshoppen Ændringsstrategi er et 24 ugers forløb, hvor et team i organisationen trin-for-trin lærer at forstå og håndtere forandringsprocessen.

Pris: kr. 25.000,- 

Efterfølgende deltagere fra din virksomhed får 25 procent rabat på basisprisen .

Book et møde

– hvordan får jeg betalt min uddannelse?
  • Du får overblik over hvordan du får betalt din uddannelse
  • En samtale i ro og mag, hvor vi har tid til at se på dine udfordringer
  • Vores vurdering af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig, og om vi er de bedste til at hjælpe dig
BOOK ET MØDE
Eller ring på telefon 44 65 65 80

GRATIS MEDLEMSKAB

Få adgang til nyhedsbrev, og mere end 450 forandringsartikler, forandringscase, video, bøger, webinar og praktiske forandringsværktøjer.

TAK - for din tilmelding

Website Metrics and Site Statistics by WebSTAT