Stresshåndtering

Stresshåndtering – Hvordan håndteres stress

Stresshåndtering – I dag ved man hvad årsagen til stress er!

At undgå stress er en urealistisk strategi!

Igennem de sidste 15 år har der i Danmark været stor opmærksomhed omkring den stress, man får på arbejdet, og at denne stress kan være årsagen til en række sygdomme, hvoraf nogle er meget alvorlige og ligefrem invaliderende.

Men problemet er ikke blevet mindre – tvært imod!

Vi har et dilemma – Skal vi overleve som virksomhed, eller skal vi overleve som menneske?

Vi ved, at stress på arbejdspladsen kan være årsagen til en række sygdomme. Men vi har et dilemma! Hvis vi ønsker en helt stress fri arbejdsplads, vil virksomheden nok ikke være så konkurrencedygtig som er nødvendig for at virksomheden kan overleve.

Så vores dilemma er: Skal vi overleve som virksomhed, eller skal vi overleve som menneske – og kan medarbejderne holde til konkurrencesituationen – hvordan stresshåndterer vi?

Er det konkurrencen som driver stressen frem?

Selvom mennesker udsættes for den samme konkurrence – som vi også kan kalde forandring – så reagerer vi forskellig! Det enkelte menneske har en forskellig forandringskapacitet.

Forandringskapaciteten er vores evne til at tilpasse positive eller negative forandringer med vores forventninger, og vores evne til at modtage og bearbejde forandringer.

Omkostninger ved en forandring omfatter manglende psykiske energi, stress og reducerer det enkeltes menneskes udholdenheden og helbred.

Vi har alle et vist antal forandringspoint til rådighed

Alle mennesker, grupper eller organisationer her et vist antal forandringspoint til rådighed.

Disse point repræsenterer det enkelte menneskes forandringskapacitet.

Ingen har en ubegrænset mængde af point til rådighed.

• Du kan som menneske lære hvordan du øger din forandringskapacitet – antallet af point du har til rådighed – og hvordan din forandringskapacitet administreres bedst muligt.
• Hvis du skal modtage og bearbejde flere forandringer samtidig end du har point til, så overskrider du din chokgrænse – din forandringskapacitet. Du bliver stresset!
• Chok grænserne for det enkelte menneske er dels bestemt af personens intellektuelle og psykiske forudsætninger, men andre forhold kan være mindst lige så afgørende.
• En person som har fået konstateret en alvorlig sygdom – som vil beslaglægge hele personens forandringskapacitet eller mere end det med at forholde sig til den forandring som sygdommen indebærer – vil ikke have kræfter til (point) samtidig at skulle bearbejde og forholde sig til en væsentlig forandring.

Stresshåndtering – Hvad er forandringskapacitet?

• Forandringskapacitet er den enkelte medarbejders evne til at tilpasse positive eller negative forandringer med vores forventninger.
• Forandringskapacitet er vores evne til at modtage og bearbejde forandringer.
• Det kræver kræfter, psykiske som fysiske, at foretage et skift – en forandring.
• Omkostninger ved en forandring omfatter manglende psykiske energi, stress og reducerer udholdenheden og helbredet.

Daryl R. Connor – Managing at the Speed of Change – Hvad er Forandringskapacitet

I bogen: “Managing at the Speed of Change” (side 81) giver Daryl R. Conner et eksempel på hvad forandringskapacitet er:

Forestil at du har en forandringskapacitet på 600 point. Hver gang der sker en begivenhed, kræver det at du tager stilling til, forholder dig og bearbejder begivenheden. Denne bearbejdningsproces koster dig nogle point af din samlede forandringskapacitet på 600 point.

Både de stpre og mindre forandringer koster dig point, men det er langt nemmere at genetablere forandringskapaciteten ved mindre ændringer eller forandringer.

Daryl R. Conner har illustreret problemstillingen med figuren:

Figuren, er baseret på psykologisk forskning, viser at store omvæltninger i vores samfund ikke medfører og stresser os synderligt.

Naturligvis synes vi, at krig og ødelæggelse er forfærdeligt. Vi er i stand til at skyde indtrykkene fra os, fordi indtrykkene ikke berører os personligt, og fordi vi ikke er i stand til aktivt at gribe ind og ændre dette. Det at der er nogle andre som tager sig af krigen, kunne være et bud på et ræsonnement som vi bruger til at skubbe problemerne fra os.

Men når forandringen vedrører os selv og vores arbejdsplads, så er vi nød til i højere grad at lægge beslag på noget af vores forandringskapacitet.

Introduktionen af et nyt produkt eller en ny arbejdsgang er eksempler på forandringer, som de fleste medarbejdere kan forholde sig til, uden et for stort forbrug af den personlige forandringskapacitet.

Hvis det drejer sig om en ny organisationsstruktur, en fusion med en anden virksomhed, eller vi skal ændre vores grundlæggende holdninger og værdier, så kan forandringen berøre os så meget, at vores samlede forandringskapacitet beslaglægges radikalt.

Hver begivenhed gør krav på sin del af forandringskapaciteten. Hvis flere væsentlige begivenheder indtræffer samtidigt, er der en stor risiko for at personens forandringskapacitet overskrides.

Stresshåndtering – Medarbejdernes forandringskapacitet varierer

En person med en stor forandringskapacitet evner at bearbejde og tage imod nye forandringer på en fremadrettet måde, og er i stand til hurtigt at omstille sig.

Mennesker med en lav forandringskapacitet skal derimod bruge lang tid på at bearbejde nye forandringer, informationer og begivenheder.

En væsentlig succesparameter for en forandring, er at ledelsen vurderer den enkelte medarbejders forandringskapacitet.

Hvis nogle medarbejdere – som forandringen vedrører – er udsat for personlige belastninger ved siden af jobbet, kan det være årsagen til en markant modstand.

Stresshåndtering – tillid og stress

Når det enkelte menneske har svært ved at håndtere stress (forandring) er det fordi de ikke har tillid til de metoder som præsenteres, og de forestiller sig noget som muligvis slet ikke vil ske.

Meget stress opstår af rene psykologiske grunde. Derfor er det vigtig, at du har tillid til den verden du lever i, til virksomhed, dens ledelse og at du kan hoppe ud i tingene og tage det som det kommer!

Stresshåndtering – Ikke alle kan leve et liv i overhalingsbanen

En anbefaling er, at man skal hoppe ud i tingene, og tage det som det kommer – man skal leve livet i overhalingsbanen, og at man er risikovillig og ikke er bange for at tage chancer. Det går nok alt sammen!

Omvendt så skal man også bruge sin erfaring omkring hvad man som person kan klare.

Mange må ud i overhalingsbanen for at konstatere og opleve, at det måske er lidt mere komfortabelt at leve i de inderste vognbaner – i hvert fald den midterste bane.

Vi må erkende, at folk skal ud, hvor det af og til gør ondt, for at kunne komme til fornuft.

Stress er mangel på tillid til sig selv

Man bliver bedre til at håndtere stress, hvis man har tro på sig selv, og hvis man som individ ved hvad man magter og dermed bedre kan sige fra overfor ting som man ikke magter.

Robusthed handler ikke om at kunne det hele, det handler om at vide hvad men kan og sige fra overfor resten. Det kræver en god tro på sig selv og en tro på at det man kaster sig ud i ikke har alvorlige konsekvenser.

I stedet for, hele tiden, at være frustreret over, at tingene ikke er som man gerne ville have de skal være, så skal man i højere grad acceptere tingene som de er – men man skal have realitetssans. Man skal leve i nuet, men være meget bevidst om hvad man som individ magter.

Der er forskel på hvor gode vi er til at håndtere stress

Ja, der er meget stor forskel på, hvordan vi som menneske kan håndtere forandringer og dermed håndtere og undgå stressen.

Forskellen ligger dels i det enkelte menneskes genetiske materiale, og så ligger der også en forskel som opstår på baggrund af de opvækstvilkår vi har.

Stress gør dig ikke stærkere – tvært imod!

Så stress har det særkende, at mere stress ikke gør dig stærkere – tvært imod. Jo flere stressoplevelser du har haft gennem tilværelsen – specielt i opvæksten – jo mere følsom og sensibel bliver du også, og jo mindre skal der til førend du bliver stresset.

Man skal gøre alt for at undgå stress, men det er ikke muligt at undgå stress. Men ved man hvad stress er – og hvordan man undgår stress – så kan man minimerer stress.

At undgå stress er en urealist strategi, men det er bedre at træne i at håndtere det. Man er mærker for livet, hvis man i sin opvækst har oplevet stress. Du kommer aldrig tilbage og bliver aldrig den samme person som du var før, du oplevede stressen.

Positiv psykologi – Sådan bliver du lykkelig

Sarah Zobel Kølpin, Lars Ginnerup & Thomas Milsted

De fire hyppigste årsager til stress!

I én større europæiske undersøgelser er det dokumentere hvorfor folk går ned med stress.

De fire hyppigste stress årsager er:

1. Tidspres, at der er for få til at lave for meget.
2. Ledelsesstil den måde som lederen er leder på, og til den måde som lederen er som menneske og til lederens menneske syn.
3. Utryghed som manifesterer sig ved angsten for at miste sit arbejde. Men angst kan også udtrykke sig i andre problematikker f.eks. ikke at kunne ture at give udtryk for hvem man er eller hvad men mener.
4. Ubalance mellem arbejdsliv og familieliv. Det handler konkret om at vi har 24 timer i døgnet og det kan være meget svært ved at få den rette balance mellem arbejde og privatliv at få de forskellige livs arenaer til at gå op i de 24 timer vi har til rådighed i døgnet.

Det er disse fire områder som vi som virksomhedsleder og menneske ikke arbejder godt nok med.

Tidspresset bliver accepteret som et grundvilkår for virksomheden. Ledelsesstilen, utryghed og ubalancen er op til den enkelte.

Men sådan kan vi ikke fortsætte og vi er nød til at bliver bedre til at håndtere disse fire væsentlige årsager til stress.

De fleste virksomheder tilbyder stress og stresshåndtering. Det er selvfølgelig bedre end ingenting når skaden er opstået.

Men at skabe stress og derefter forsøge at udbedre og afhjælpe stress er som at som at køle dine overophedede bremser ned på din bil! Det eneste rigtige er at stoppe overophedningen!

Registrerede data om stress

Ifølge rapport fra Statens Institut for Folkesundhed: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”, 2006:

• På denne dag er der 55.ooo mennesker som er sygemeldt pga. stress.
• Hver fjerde sygedag som er afledt af stress – 1.5 million ekstra fraværsdage.
• En femtedel af alle danskere er påvirket af stress.
• Stress sender årligt 3000 dansker på førtidspension.
• Stress er den næst hyppigste årsag til førtidspension.
• Der er ca. 30.000 hospitalsindlæggelser pr. år pga. stress.
• 0,5 million kontakter egen læge om stress.
• 1.400 hundrede dødsfald kan hvert år henføres til stressbetingede lidelser.
• Antallet af stressede dansker stiger hurtigt.

Hos Danica har man registreret en stigning på stress og stress relaterede sygdomme på 250 % indenfor de seneste 7 år.

Det er ikke et specielt dansk fænomen ifølge WHO har 28 % af EU arbejdsstyrke symptomer på arbejdsbetinget stress. Det er årsagen til over halvdelen af tabte arbejdsdage i EU.

• Ubehandlet stress har derudover store konsekvenser for samfundet.
• 25 % af alt sygefravær i Danmark skyldes stress.
• Iflg. WHO er stress en medvirkende årsag til cirka 50 % af alle tabte arbejdsdage.
• For sen eller manglende indsats mod stress medfører længerevarende sygemeldinger og fører ofte til afsked med arbejdsmarkedet for den stressramte.

Stress i tal

• Stress i tal
• Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”, 2006
• Den Europæiske Arbejdsmiljø Rapport 2000

Artikler

• Forandringskapacitet hvad er det?
• Hvad er årsagen til modstand mod forandring?”
• Frygten for at miste noget af værdi.
• Misforståelse og manglende tillid.
• Uenighed i vigtigheden af forandringen og om forandringen gavner?
• Lav personlig tolerance overfor forandringer generelt.

Bøger

Bøger Tomas Milsted – tidligere leder på Center for Stress:

• “Stress. Grib chancen…”
• Lykke
• Stress
• Lykke. Er der en vej til det gode liv?
• Stressfri gennem krisen

Video

Se efterfølgende video om stresshåndtering –

• Sådan undgår du stress” – Video omkring stress.