×
×
VIDENBANK OM LEDELSE OG FORANDRING
Du skal vær tilmeldt, hvis du vil læse hele artiklen – tilmeld dig GRATIS her.

Har du deltaget i en forandring som er gennemført med succes?
Har du fået til opgave at gennemføre en forandring og opdaget, at du stadig arbejder på projektet langt tid efter deadline, hvor projektet skulle være implementeret?
Hvis du kan svare ja til begge disse spørgsmål skal du blot læse videre.
Kan du svare nej til spørgsmålene kan du springe artiklen over og gå til næste artikel.
Er du stadig med? Det tænkte jeg nok.
Vi har i artiklen, Forandring sker ikke af sig selv!, arbejdet med de interne og eksterne årsager som driver forandringen, ligesom vi har udarbejdet de specifikke årsager til forandringerne.
Men at gennemføre forandringen er en helt anden, og langt sværere sag.
Hvis du vil gennemføre din forandring med succes, er du nødt til at lære af tidligere fejlslagne forandringsprojekter, hvad der er gået galt, hvilke faldgrupper, og modstand mod forandring du skal undgå. Du skal lære af historien.
Forandringen tog måske for lang tid at gennemføre, var dyr at implementere, processen var uhensigtsmæssig og skabte en del ubehag for organisationen, osv. Eller måske tog organisationen de forkerte beslutninger i første omgang.
Beslutningen om hvilke forandringer som skal gennemføres er kritisk – hvilken retning skal organisationen gå, hvilken teknologi skal vælges, hvilket marked skal erobres, hvilke kompetencer – ved en ny organisationsstruktur – er nødvendige, og hvordan er markedstendenserne.
De fleste beslutninger omkring virksomhedens strategi tages af kompetente ledere, og forandringerne som besluttes er også de rigtige.
Men disse kompetente forandringer fejler stadig. Hvorfor?
Fordi, de medarbejdere som forandringen vedrører har et valg:
De kan enten acceptere forandringen eller modarbejde den, og alt for ofte vælger den enkelte medarbejder den sidste mulighed.
Årsagerne til, at en medarbejder vælger, ikke at acceptere en forandring kan opdeles i fire grundlæggende årsager.
Lad os se på hvordan modstand mod forandring viser sig.
For det første smitter modstand. Der skal kun være én person som føler sig utryg ved forandringen, førend frygten er spredt som en steppebrand. Medarbejderne taler med hinanden i elevatoren, i rygerummet eller i kantinen.
Den slags konversationer har indflydelse på produktiviteten, som falder efterhånden som flere og flere bruger mere og mere tid på at diskutere og mindre og mindre tid på at arbejde.
For det andet er modstand lammende. Hvis en medarbejder, som er overbevist om at forandringen er unødvendig, og at det kendte er godt nok, vil ikke få meget ud af det planlagte træningskursus.
Medens underviseren gennemgår de nye procedurer i detaljer, tænker medarbejderen, at det er spild af tid, og undervisningen får ikke den nødvendige opmærksomhed og engagement. Resultatet bliver, at træningen ikke virker og er spild af tid og penge.
Den tredje og sidste, kan modstand være direkte obstruktiv. F.eks. hvis en forandring kræver nyt teknisk udstyr. Men først skal udstyret bestilles og leveres førend forandringen kan gennemføres.
Men indkøbsmedarbejderne som er bange for at udstyret vil eliminere deres job, får aldrig helt bestilt udstyret og gjort bestillingen færdig – og derfor kommer udstyret naturligvis aldrig.
Tankegangen bag denne slags modstand er simpel: uden udstyr kan forandringen ikke gennemføres.
Modstanden, uanset årsag og reaktion kan vise sig at have katastrofale konsekvenser for virksomheden og organisationen.
Nogle medarbejdere beslutter sig måske for ikke at ville arbejde for en virksomhed som alt for ofte gennemgår vanskelige forandringer, og beslutter sig derfor for at søge væk fra virksomheden.
Ofte angives forandringen ikke som årsagen til et jobskifte. I stedet angives årsager som at medarbejderen ønsker at gå på førtidspension eller at man har fået et bedre job.
Men effekten for medarbejderen, som føler sig svigtet, er ofte en afstandtagen overfor virksomheden, i nogle tilfælde eskalerer afstandtagen til fjendelighed, som betyder, hvis medarbejderen forlader virksomheden, at de tager al viden og kompetence med sig, som organisationen derfor mister.
Få adgang til 18 artikler om modstand mod forandring: