Maslows behovspyramide

1. Fysiske behov

Det nederste niveau i Maslows behovspyramide – kroppens primære og fysiske behov – må først og fremmest dækkes. Man vil først søge at få dækket de fysiske behov, som er en betingelse for at man overlever.

Mennesket har førend alt andet behov for vand og mad for at overleve. Derfor er de fysiologiske behov de stærkeste af alle behovene. Når mennesket er sultent fyldes hele bevidsthedsfeltet af behovet for at stille sin sult og alle de andre behov træder i baggrunden og er praktisk taget ikke-eksisterende.

Man behøver vand, mad, luft, søvn, varme, hvile, sex og en normal kropstemperatur for at kunne fungere. Brød og mælk, seng og frakke er eksempler på varer der dækker de fysiske behov.

Kroppens primære fysiske behov er afgørende, da mangel på en eller flere af kroppens primære behov i længere tid vil medføre døden. Hvis man er meget sulten eller meget tørstig, tænker man ikke på andet, og man er derfor heller ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov. Først når kroppens primære fysiske behov er dækket, melder det næste behov sig i Maslow behovspyramide.

Hele fremtidsbilledet ser også ud til at ændre sig i forhold til de behov der er mest fremme. Det sultne menneske tænker kun på at spise – at skaffe sig mad. Han tror, at hvis blot han får garanti for at han kan stille sin sult, så vil han være lykkelig i resten af sine dage. Livet går ud på at spise – frihed, kærlighed og idealisme eksisterer ikke. Et menneske der lever i denne tilstand lever praktisk talt af brød alene.

Men hvad sker der når der pludselig er nok brød. Øjeblikkelig opstår der et andet og højere behov og det vil nu dominere mennesket. Når dette behov er opfyldt vil et nyt og højere opstå osv. Det er det der menes med, at de basale behov er organiseret i et hierarki af relativ styrke.

2. Tryghedsbehov

Når det fysiske behov er helt eller delvis dækket dukker det højerestående sikkerhedsbehov op, som er det næste niveau i Maslow behovspyramide.

Det handler om behovet for sikkerhed, stabilitet, beskyttelse, frihed fra frygt, nervøsitet og kaos. Behov for struktur, orden, lov, grænser, osv. Derfor er kaotiske, aggressive og forstyrrede forhold i hjemmet en forhindring for at opnå sikkerhed.

En stor del af børns udvikling handler netop om at give dem indsigt i verden, så deres angst for de truende fænomener mindskes – frygten for det ukendte – torden etc. Børn har derfor behov for orden, struktur og rutiner omkring dem – ro, renlighed og regelmæssighed. De har med andre ord behov for en forudsigelig og lovmæssig verden. Forældrenes uretfærdighed og utilregnelighed skaber usikre børn fordi verden bliver utilregnelig.

Tryghedsbehovet sikrer den fortsat dækning af de fysiske behov og behovet for sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt. Det kan også være en person, der har prøvet sult og nød, og som nu bruger megen energi og tid på at sikre sig og sin familie. Uddannelse, job, tyverialarm og cykelhjelm er andre eksempler på varer som dækker tryghedsbehovet.

I dag kommer sikkerhedsbehovet i den civiliserede del af verden mest til udtryk som behovet for et fast arbejde, en opsparing, forsikringsordninger – behovet for kendte snarere end ukendte ting omkring os. Religion, videnskab, filosofi kan for nogen være en vigtig sikkerhedsfunktion, der forklarer verden og giver tryghed i forhold til døden. Men der er naturligvis også mange andre behov knyttet til religion.

Først når behovene på første og andet niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste niveau.

3. Sociale behov

Når de to nederste behov er opfyldte i en rimelig grad melder det sociale behov sig – behovene for kærlighed, ømhed og tilknytning høre til et sted.

For at kunne trives og udvikle sig, har mennesker behov for fællesskab, kærlighed, venskab samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Mennesket bliver smerteligt bevidst om sin mangel på venner, kærester, ægtefælle, børn, og vil længes efter en kærlig og omsorg.

Det er også spørgsmålet om at føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, naboer og arbejdskolleger, men også som borger i samfundet.

Det social behovet dækker også økonomisk tryghed i en familie i stabile rammer og i et samfund, der giver beskyttelse mod sult og kriminalitet.

Som et andet eksempel kan nævnes barnet, der har behov for at føle sig elsket af sine forældre. Ifølge Maslow kan børn og voksne tage skade af at leve udenfor sin familie, gruppe eller i landflygtighed. Han mener dog at behovet for at høre til i et fællesskab undervurderes som følge af urbaniseringen og individualiseringen. Kærlighedsbehovene indebærer såvel at give som at modtage kærlighed.

For en person med psykisk funktionsnedsættelse gælder det, at han eller hun har behov for at føle sig anerkendt på trods af sin funktions nedsættelse. Fx vil det pædagogiske arbejde være præget af ligeværd og gensidig respekt.

Det drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker.

Den rigtige mobiltelefon, medlemskab af et netværk eller en sportsklub, eller en skirejse med ungdomsklubben er eksempler på varer som dækker det sociale behov.

Når disse behov er tilgodeset i en vis grad melder behovet sig for at være noget i sig selv.

4. Ego behov

På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed.

Det er ikke nok at være accepteret, men man ønsker at hævde sig, få succes og blive beundret, og man søger derfor at få dækket sit ego behov. Ego behovet bliver dog først påtrængende, når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.

De fleste mennesker har et behov for en stabil, godt funderet selvagtelse og selvværd og for at modtage påskønnelse og værdsættelse fra andre. Disse behov kan deles i to:

• Behovet for styrke, præstation, kompetence, tilstrækkelighed, beherskelse og selvsikkerhed i forhold til verden og for uafhængighed og frihed.
• Dernæst har vi behovene for at have et godt omdømme, prestige, status, berømmelse, anerkendelse, opmærksomhed, der er et udtryk for respekt eller værdsættelse fra andre.

Ego behovet er behovet for at være et unikt menneske, behov for at præstere, hævde sig, have ansvar og indflydelse – have status. Have selvtillid og have behov for at blive påskønnelse og få ros af andre.

Kort sagt kærlighed, anerkendelse, opmærksomhed og status.

Ego behovene leder til selvsikkerhed, selvværd, styrke, duelighed og tilstrækkelighed, af at være nyttig og nødvendig for verden. Manglende opfyldelse af dette behov leder til mindreværdsfølelse, svaghed, og til hjælpeløshed.

Maslow pointerer at der er store farer forbundet med at bygge sin selvagtelse på andres meninger frem for på reel kapacitet. Den mest sunde selvagtelse er baseret på fortjent respekt fra andre i stedet for ydre berømmelse og idolisering.

5. Selvrealiserings behovet

På det øverste niveau har man i et vist omfang fået dækket de fire underliggende behov, og man søger at få dækket behovet for selvrealisering, som behovet for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere erhvervede evner, at opnå såkaldte højdepunktsoplevelser eller åbenbaringer.

Mennesker, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker som ønsker at skabe noget, mennesker som søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.

Man har behov for at realisere alle personlige potentialer, for selvudvikling og kreativitet. Mennesker, som befinder sig her, har i følge Maslow ”en sund og frisk personlighed” og handler ud fra deres egen vilje.

Nye udfordringer, nå så langt, man kan, opfylde sin dybeste længsel.

Maslow mente, at vi mennesker har bedre mulighed for at bevæge os op mod det højeste niveau, hvis vi får en uddannelse og dermed indsigt til at vokse og udvikle os.

Maslows behovspyramide – Sammenhængen mellem motivations behovene

Maslow skelner mellem mangelbehov og vækstbehov, hvor førstnævnte dækker de fire første behovskategorier, som kan mættes gennem den rette strategi.

Selvrealiseringsbehovet relaterer til menneskets behov for selvfuldkommengørelse, nemlig at blive det man har potentiale til at blive, set ud fra et personligt perspektiv.

Selvrealiseringsbehovet

Men selvrealiseringsbehovet dækker over

• et vækstbehov, som aldrig kan mættes, det vil hele tiden lede mennesket frem mod fortsat nye udviklingsmuligheder og realisering af det iboende potentiale i mennesket, og som dækkes af de to øverste behov.
• et mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget, og som dækker de tre nederste behov.

Mangelbehov

Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som Disse mangler eller behov virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket. Disse behov kaldes også homøostatiske, fordi de opstår, når personens ligevægt er forstyrret, og fordi de forsvinder, når ligevægten genoprettes.

Vækstbehov

De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.

Selv når alle andre behov er tilfredsstillet kan vi ofte forvente (hvis ikke altid), at en ny utilfredshed og rastløshed snart vil udvikle sig, medmindre individet gør, hvad han individuelt set er egnet til. En musiker må spille musik, en kunstner må male, en poet må skrive, hvis han ultimativt skal finde fred med sig selv. Hvad et menneske kan blive, må det være. Han må være sand over for sin egen natur. Dette behov kunne kaldes selvrealisering.

 

Få adgang til video om Maslows behovspyramide

• Video – Traditional dansk video om Maslows behovspyramide
• Video – Maslows behovspyramide
• Video – Abraham Maslow and Self Actualization (1968)

Få adgang til 5 danske artikler om Maslow behovspyramide og motivationsteori

1. Motivationsteori
2. Litteratur, bøger, artikler i videnskabelige tidsskrifter – Maslow
3. Maslow behovspyramide
4. Maslow motivations- og tilfredshedsteori
5. Daniel H. Pink præsentere i denne video den nyeste motivations og engagements forskning. Video stiller spørgsmålstegn til om det traditionelle belønningssystem virker?