fbpx

CASE – Uddannelsesinstitution – Modstand mod forandring

Skolens ledelse oplevede, at de studerende i større omfang udeblev fra undervisningen, og at kvaliteten af undervisningen var dalende…

  • Dato: august 2021
  • CASE: Uddannelsesinstitution
  • Fokusområde: 3. Identifikation af risiko og økonomi – Modstand mod forandring

CASE – Uddannelsesinstitution – Modstand

  • KULTUR – Identificerer hvilke ændringer og vanskeligheder i kulturen, som er nødvendig for at gennemføre forandringen.
  • HISTORIE – Vurdere indvirkningen, som tidligere forandringer har på det nye forandringsprojekt.
  • MODSTAND – Planlægning og håndteringen af de forskellige typer af modstand.

Fokusområde 3. Identifikation af risiko & økonomi

 

På nuværende tidspunkt har du en stor viden om forandring – fra tidligere fokusområder – som du kan bruge til, med stor nøjagtighed, at bestemme modstanden og risikoen ved forandringen.

 

Der er to faktorer som du især skal være opmærksom på, når du skal bestemme modstanden:

  • Kulturen
  • Tidligere gennemførte forandringer – historien

Du skal nu grundigt undersøger disse to faktorer, og laver et realistisk billede af modstanden, og estimere risikoen som er forbundet med forandringen.

Fokusområde – 3. Identifikation af risiko & økonomi

CASE – Uddannelsesinstitution – Modstand 

En uddannelsesinstitution for erhvervsuddannelser havde løbende diskuteret kvaliteten i undervisningen, uden resultat.

Undervisningen fortsatte som den enkelte lærer synes, og som den enkelte lærer havde gjort altid.

Skolens ledelse oplevede, at de studerende i større omfang udeblev fra undervisningen, og at kvaliteten af undervisningen var dalende.

Med hjælp fra en ekstern konsulent med erfaring fra kvalitetsudvikling i private og offentlige virksomheder blev et forandringsprojekt igangsat.

Efter en del møder med lærerne lykkes det at igangsætte 5 udviklingsprojekter.

Udviklingsprojekterne skulle teste og afprøve forskellige konkrete indlæringsmetoder.

Udviklingsprojekterne brugte frivillige deltagere til afprøvning af indlæringsmetoder. De fem projekter blev gennemført og dokumenteret grundigt.

Erfaringerne fra de fem projekter blev fremlagt og analyseret på et heldagsseminar for alle medarbejdere.

På trods af de positive erfaringer som projekterne havde dokumenterede, var de oprindelige kritikere (modstand) af nye indlæringsformer fortsat kritiske.

Kritikken gik især på at metoderne var beregnet til private virksomheder og ikke undervisningssektorer. Kritikerne havde også den opfattelse, at brug af nye metoder tilsidesatte lærernes metodefrihed.

Efterfølgende er der gennemført 25 projekter hvor metoderne blev tilpasset den enkelte lærer.

De fleste har accepteret de nye indlæringsmetoder, men den hårde kerne af undervisere og kritikker nægtede fortsat at være med.

Deres modstand er ikke et spørgsmål om, at de var modstandere af kvalitetsudvikling, men at de ikke kunne se sig selv i forhold til brug af metoden og dens arbejdsformer.

Størstedelen af underviserne og de studerende er lykkes med udviklingen af kvaliteten i undervisningen.

Modstanderne har en anden proces hvor de individuelt skal formulere hvordan de forestiller sig hvordan der skabes kvalitet i undervisningen.

Konklusioner

I casen uddannelsesinstitution er det nødvendigt at gøre op med fastlåste forestillinger om virkeligheden, i dette tilfælde hvad der er ”helligt” for underviserne.

Når det ”hellige” fjernes og det lykkes at få en del af målgruppen med på eksperimentet, må lederen også accepterer, at ikke alle i målgruppen frivilligt går med.

I stedet for tvang eller firkantede ultimatummer, kan det være en god idé at få modstanderne engageret i en konstruktiv proces, hvor de udvikler deres egne metoder, og på denne måde føler at det er deres projekt og ikke noget de får trukket ned over sig.

Målgruppen var frustreret i uddannelsesinstitutionen pga. elevernes fravær og kritikken af undervisningskvaliteten.

Denne frustration kan være en aktiv brændende platform i forandrings- og ændringsprocessen.

Underviserne er motiveret for forandring væk fra den utilfredsstillende ”Det Kendte” situation.

De undervisere, som meldte sig frivilligt til afprøvning af indlæringsmetoderne, var trætte af stilstanden på lærerværelset, og var derfor åbne for forandring.

CASE – 3. Identifikation af risiko & økonomi

CASE - Rengøringsselskab - Kultur

Rengøringsselskabet havde en solid position på markedet, i en region i Danmark.

Virksomheden leverede høj kvalitet i rengøringen.

Den teknologiske udvikling, og nye konkurrenter skærpede imidlertid situationen for rengøringsselskabet…

CASE - Arbejdsløshedskasse - Kultur

En arbejdsløshedskasse havde en velorganiseret central sagsbehandling.

I begyndelsen af 2018 ønskede de lokale fagkasser, at kunne løse sagsbehandlingen lokalt…

CASE - Turnkey løsninger - Forandringens historie

Virksomheden sammensætter turnkey løsninger til større produktionsvirksomheder over det meste af verdenen.

I midten af 2019 begyndelsen kundeklager at vokse…

CASE - Ventilationsvirksomhed - Forandrings historie

I en større ventilationsvirksomhed er det besluttet, at der aldrig må være mere end tre udviklingsprojekter i gang.

Når der kun er sat tre projekter i gang, så har organisationen en mulighed for at håndtere projekterne…

CASE - Uddannelsesinstitution - Modstand mod forandring

En uddannelsesinstitution for erhvervsuddannelser havde løbende diskuteret kvaliteten i undervisningen, uden resultat.

Undervisningen fortsatte som den enkelte lærer synes, og som den enkelte lærer havde gjort altid.

Skolens ledelse oplevede, at de studerende i større omfang udeblev fra undervisningen, og at kvaliteten af undervisningen var dalende…

Bliv en del af 10.000+ medlemmer

Få GRATIS adgang til viden om forandringsledelse