I forbindelse med produktion af fødevarer i dåser blev dåserne pakket i papkasser.
Der var investeret meget store midler i automatisering af produktionsanlægget.
Produktionen bestod af operatører og driftsledere, som betjente maskinerne, mens vedligeholdelse af produktionsanlægget var forankret hos en driftsleder, og tre medarbejdere.
Operatørerne regnede ikke medarbejderne i vedligeholdelsen for noget. Vedligeholdelsen af produktionsanlægget var besværlig, og kom derfor i anden række.
I slutningen af 2018 begyndte der at ske en mærkbar stigning i antallet af driftstop.
Produktionschefen kunne se at det var nødvendig med et bedre samarbejde mellem drift og vedligehold.
I en tremåneders periode blev alle driftstop registeret for de enkelte maskiner.
Der var markante forskelle på driftstop på de enkelte maskiner, som ikke kunne forklares.
De maskiner hvor driftstop reelt ikke forekom, var bemandet med operatører, som selv tilkaldte vedligeholdelsesmedarbejderne, når de fornemmede, at maskinen viste tegn på afvigelser fra det normale.
Disse operatører brugte en aktiv vedligeholdelse i modsætning til deres kollegaer, som først tilkaldte vedligeholdelsen, når skaden er sket.
Produktionschefen lavede en simpel beregning, som viste, hvad en driftstop reelt kostede virksomheden.