Elton Mayo undrede sig i 1927 over adfærden medarbejderne i Western Electric Company i Cicero, Illinois havde. Medarbejderne udførte det såkaldte klemrækkeeksperiment og opførte sig anderledes end forventet. Selv om arbejdsbetingelserne i forsøgslokalet blev forringet igen og igen, steg produktionen.
Det er senere blevet forklaret som et resultat af den interesse og opmærksomhed, der blev vist deltagerne i eksperimentet. Men der er også andre forklaringer. De sociale bånd, der opstår imellem mennesker, der udsættes for en forandring – skaber sammenhold.
I dag er det stadigvæk et spørgsmål, hvad det var, der skete.
Elton Mayo var en af nøglepersonerne i Hawthorne studierne, hvor man fandt ud af, at interessen for medarbejderne havde stor betydning for effektiviteten. Denne teori kaldes også for human relations teorien. Denne teori var første skridt i en mere moderne ledelsesopfattelse, hvor begreber som motivation, trivsel og jobudvikling kom ind i billedet.
Hawthorne undersøgelserne, der blev foretaget i perioden 1927 – 1932, viste, at arbejderne prioriterede de sociale behov højere end de fysiske behov i forbindelse med arbejdssituationen.
Medarbejdernes behov for at tilhøre en uformel gruppe havde derfor større indflydelse på arbejdets udførelse end hvor gode, de fysiske rammer var. Som eksempel hvis lyset blev dæmpet i produktionen, arbejdede gruppen alligevel hurtigere og mere effektivt.
Human relation byggede derfor på den grundidé, at medarbejderne skal føle, at de er betydningsfulde og have så megen selvbestemmelse som muligt.
