Menneskers adfærd er ofte styret af vaner. Vaner som vi har af de erfaringer som vi har erhvervet, gennem vores liv, gennem vores arbejde, og gennem vore relationer med andre mennesker.
Når vi udviser en bestemt adfærd skyldes det at adfærden i en tidligere situation har medført positive – eller negative konsekvenser. Fordi man har haft en positiv oplevelse, gentager vi adfærden – som vi betragter som en automatisk adfærd.
Den automatiske adfærd er en form for oplæring. Som eksempel kan det være en kollega som viser en given adfærd. Eller når en person ser sur ud, har vi lært at holdes os væk.
Rutiner, normer og vaner indgår som centrale elementer i de fleste organisationer. En given adfærd giver en høj grad af sikkerhed. Medarbejderen ved, at den givne adfærd, medfører det ønskede resultat. Det giver medarbejderen som skal udføre opgaven, tryghed i udførelsen af arbejdsopgaven.
Hvis arbejdsopgaverne hver eneste gang skal løses på en ny måde, kræver det ressourcer at udføre arbejdsopgaverne – System 2. (Kahneman – forskning om system 1 & system 2). Det giver den enkelt medarbejder store udfordringer, og system 1 vil hele tiden prøvet at tage over, for at spare det enkelte menneskes ressourcer.
Derfor vil den automatiske adfærd motivere medarbejderen, som ved at hvis arbejdsopgaven udfører på en given måde, bliver opgaven løst på en tilfredsstillende vis.
Derfor handler adfærdsdesign om at designe adfærden således at medarbejderen bruger system 1 – når arbejdsopgaverne skal udføres. Hvis man, for at kunne udføre en given arbejdsopgave konstant skal bruge system 2 – vil strategien fejle.
