Når de to nederste behov er opfyldte i en rimelig grad melder det sociale behov sig – behovene for kærlighed, ømhed og tilknytning høre til et sted.
For at kunne trives og udvikle sig, har mennesker behov for fællesskab, kærlighed, venskab samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Mennesket bliver smerteligt bevidst om sin mangel på venner, kærester, ægtefælle, børn, og vil længes efter en kærlig og omsorg.
Det er også spørgsmålet om at føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, naboer og arbejdskolleger, men også som borger i samfundet.
Det social behovet dækker også økonomisk tryghed i en familie i stabile rammer og i et samfund, der giver beskyttelse mod sult og kriminalitet.
Som et andet eksempel kan nævnes barnet, der har behov for at føle sig elsket af sine forældre. Ifølge Maslow kan børn og voksne tage skade af at leve udenfor sin familie, gruppe eller i landflygtighed.
Han mener dog at behovet for at høre til i et fællesskab undervurderes som følge af urbaniseringen og individualiseringen. Kærlighedsbehovene indebærer såvel at give som at modtage kærlighed.
For en person med psykisk funktionsnedsættelse gælder det, at han eller hun har behov for at føle sig anerkendt på trods af sin funktions nedsættelse. Fx vil det pædagogiske arbejde være præget af ligeværd og gensidig respekt.
Det drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker.
Den rigtige mobiltelefon, medlemskab af et netværk eller en sportsklub, eller en skirejse med ungdomsklubben er eksempler på varer som dækker det sociale behov.
Når disse behov er tilgodeset i en vis grad melder behovet sig for at være noget i sig selv.
