Kaplan – Højere præcision af de faktiske produktionsomkostninger

Den amerikanske professor Robert S. Kaplan har udviklet en metode hvor omkostningerne ved at producere et givet produkt måles ved at registere de direkte og inddirekte omkostninger som bidrager til produktion af produktet.

Kaplan – Activity Based costing

Activity Based costing – ABC, aktivitetsbaseret omkostningsfordeling – er en regnskabsmæssig metode til fordeling af omkostninger på:

  • Produkter
  • Serviceydelser
  • Kunder

Virksomheder, der baserer omkostningsregnskabet på traditionelle principper, står derfor overfor valget mellem:

  • At kontere de indirekte omkostninger på produkter (eller omkostningsobjekter) ved hjælp af en eller flere fordelingsnøgler. Typiske fordelingenøgler for arbejdsløn og/eller maskintid som udtryk for produktionsvolumen.
  • Helt at undlade fordelingen af indirekte omkostninger (et bidragsregnskab)
  • Eller måske vælge en mellemform

Men med stigende kapacitetsomkostninger bliver det vigtigt med en fordelingen af kapacitetsomkostningerne. Ligesom en fordeling af kapacitetsomkostningerne, kan afspejle det reelle kapacitetstræk.

Fordelingen af kapacitetsomkostningerne er et dilemma, som dannet baggrund for udviklingen af Kaplan – Activity Based Costing – aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber, så man undgår de fejl allokering af omkostninger, der finder sted i traditionelle fordelingsregnskaber.

Kaplan – Activity Based Costing anvendes især i større komplekse modne virksomheder ved budgettering og budgetkontrol.

Metoden

Metoden baseres på en model som består i, at opdele ressourcer som anvendes på aktiviteter som understøtter produkter, serviceydelser og kunder.

De indirekte omkostninger samles på et antal ressourcekategorier – ProduktionsOmkostningeCentre = fordeling trin 1.

Herfra fordeles de til aktiviteter efter disses træk på ressourcerne (RCD – resource cost drivers), og herfra atter videre til omkostningsobjekterne, ved hjælp af let målbare aktivtetsmål (ACD – activity cost drivers) = fordelings trin 2.

De direkte omkostninger – materialer, maskintimer og løn – henføres direkte til omkostningsobjekterne = produkter.

Med metoden opnås en højere præcision i opgørelsen af de faktiske produktionsomkostninger, idet de indirekte omkostninger inddrages i det samlede billede af produktets faktiske produktionspris.

Opgørelsen sker i to trin:

  1. Identifikation af de enkelte aktivitetsområder.
  2. Fordeling af omkostninger fra aktivitetsområderne på de enkelte produkter.

Fordelingsnøgle

Fordelingen sker ved hjælp af fordelingsnøgler.

Eksempler på indirekte omkostninger kan være:

  • Antal ordre
  • Omstillingstid
  • Opstillingstid
  • Efterservice
  • Support

Kaplan – Activity Based Costing giver lige netop forbindelsen mellem produktet og de udgifter til indirekte, understøttende og administrative ressourcer og de aktiviteter og forretningsprocesser, der udføres ved hjælp af disse ressourcer, samt de mængder, de producerer og servicerer.

Set ud fra denne synsvinkel kan man fjerne den kunstige skelnen mellem direkte og indirekte omkostninger, som opretholdes i mange virksomheder.

Prisfastsættelses strategi

Metoden kan bruges til at øge indtjeningen ved at sætte priserne på produkter og serviceydelser op. Især ved salg til kunder, hvor indtjeningen ikke dækker de faktiske omkostninger.

Nogle virksomheder opdager, at priserne – især for nicheprodukter eller specielt krævende kunder – kan sættes op eller store rabatter kan på tilsvarende måde elimineres uden at man mister kunden eller markedsandele.

Se video:

  • 3 Minutes! Activity Based Costing Managerial Accounting Example
  • Bob S. Kaplan: Aplying Activity-Based Costing to the Public Sector
  • Activity-Based Costing Systems modul 1 & 2
Robert S. Kaplan
Omkostningsregnskab
håndterer forandring

Du skal være medlem, hvis du vil læse hele artiklen - tilmeld dig GRATIS her.
Log påTilmelding GRATIS