Identifikation af forandringsrisiko og historiens påvirkning!

Modstand mod forandring – Identifikation af forandringsrisiko

”Identifikation af forandringsrisiko og økonomi” er et af de seks nøgleidentifikationsområder i forandringsmetoden “Ledelse af Forandring”.

Identifikation af forandringsrisiko og økonomi omfatter:

  • Kultur
  • Historie
  • Modstand

I artiklerne ”Håndtering og reduktion af modstanden – hvordan?” og ”Modstand mod forandring – læring af historien” har vi set på hvordan forandringsmodstand opstår, hvordan modstanden mod forandringen reduceres, lære af historien – og lære af tidligere fejlslagne forandringsprojekter, hvad der er gået galt, hvilke faldgrupper, og modstand mod forandring du skal undgå.

I denne artikel ser vi igen på:

  • Modstanden mod forandringen.
  • I hvilken grad tidligere forandringer har påvirket medarbejderne.
  • Hvordan forandringen påvirker den enkelte medarbejder psykisk, mentalt og følelsesmæssigt.
  • Og hvordan vi håndterer modstanden mod forandringen.

Vi vil organisere informationerne logisk, håndterbart og overskueligt således, at vi har et realistisk overblik over modstanden, som vi står overfor i forbindelse med forandringen.

Historien om tidligere forandringer – påvirker nye forandringer

forandringsrisiko

Klik for større billede

Uanset, at der er store udfordringer i det ”Det kendte” og hvor attraktiv ”Det nye” er, så påvirker tidligere gennemførte forandringer medarbejdernes beslutning om at støtte eller modarbejde forandringen.

Den enkelte medarbejder har ofte erfaringer fra tidligere gennemførte forandringer, som enten er håndteret godt eller skidt.

Hvis medarbejderen føler, at forandringen har været hård og unødvendig, vil den enkelte medarbejder reagere ekstremt på nye forandringer. Måske har medarbejderen oplevet forandringer som ikke er blevet gennemført, og medarbejderen mener derfor, at hvis man nu blot dukker hovedet, og arbejder videre uanfægtet, så vil det sikkert ”gå over” – det plejer det jo.

Du kan ikke ignorere tidligere dårligt håndterede forandringsprojekter

forandringsrisikoSom leder af forandringen kan du ikke ignorere tidligere dårligt håndterede forandringsprojekter. Du kan ikke skjule en mislykket forandring under et nyt navn, fordi medarbejderne vil genkende forandringen og huske på den smerte projektet påførte medarbejderen sidste gang.

Et eksempel på en mislykket forandring kunne være etableringen af et nyt telefonanlæg, hvor det ikke var alle som fik installeret Voice Mail på deres lokaltelefon. Det var kun i administrationen man havde Voice Mail – ikke i produktionen.

Resultatet var at produktionen oplevede mange forstyrrelser, fordi telefonerne ringede ustandseligt. De brugte meget tid på besvare kollegaernes telefoner og tage imod beskeder, når kollegaen var fraværende. Dette resulterede i en faldende produktivitet, og først efter et år besluttede ledelsen at opdatere telefonanlægget til Voice Mail på alle lokaltelefoner.

Det er naturligt nok, hvis man først skifter fra et system til et andet system, og tilbage igen til det gamle system, så medarbejderne er skeptiske.

Det er også naturligt, omkring de fleste mislykkede forandringsprojekter, at der opstår rygter, helt nye historier, myter og at historien bliver mere farverig og humoristisk, efterhånden som historien bliver genfortalt.

Det er vigtigt, at forandringsledelsen ikke går i forsvar overfor den mislykkede forandring. Alle mislykkede ledelsesbeslutninger vil generere negative reaktioner i organisationen af en eller anden slags.

Den tidligere måde at håndtere de negative reaktioner er en positiv holdning og kommunikation. Man skal ikke prøve at afvise den fejlslagne forandring eller foretage et modangreb – at det er også andres skyld. Hvis der tidligere har været fejlslagne ledelsesbeslutninger, skal du i din kommunikation vise og gøre det klart, at den nye plan er gennemarbejdet. Og så skal den selvfølgelig være gennemarbejdet.

I det tidligere eksempel med telefonanlægget fejlede ledelsen også i deres kommunikation omkring beslutningen om anskaffelsen af telefonanlægget. De forsøgte at beskrive den mislykkede beslutning med, at den var dårligt planlagt. Hvis du gør det – gør du det blot værre, og du underminerer din troværdighed som leder.

Det er bedre blot at erkende at forandringen ikke havde succes og kort fremhæve nogle få årsager til at den fejlede, og derefter fortsætte arbejdet med planlægningen af den nye forandring, hvor du bruger hvad du har lært af den mislykkede forandring.

Selvfølgelig havde ledelsen en utilstrækkelig fremsynethed. Konsekvenserne af forandringen, og hvordan medarbejderne arbejder, var ikke gennemtænkt godt nok. Medarbejderne havde heller ikke været inddraget i beslutningsprocessen i tilstrækkelig grad.

Vælg din kommunikation omhyggeligt

forandringsrisikoImidlertid er det vigtigt, at du vælger din kommunikation omhyggelig når du skal indrømme en sådan brøler. Det kan være en udmærket og acceptabel kommunikation, hvis du indrømmer den manglende fremsynethed, men der er en risiko for, at medarbejdere vil udlede, at deres ledelse er tilbøjelig til at lave fejl.

Forklar kort baggrunden for den forkerte beslutning: I eksemplet med telefonanlægget antog vi at det ikke var nødvendigt at alle fik Voice Mail, fordi vi troede at medarbejdere i produktion overvejende arbejdede på en fast plads.

Beskriv én eller to underliggende faktorer for beslutningen. Brug ikke for lang tid på at ”pakke” den rigtige forklaring ind: men koncentrer dig om at skabe tillid til den nye plan, og at den er gennemarbejdet og gennemtænkt.

Sådan minimerer du forandringsrisikoen

Har medarbejderne har haft en dårlig oplevelse med mislykkede forandringer i organisationen, kan en efterfølgende køreplan – “Vi gør det anderledes” – hjælpe med den næste forandring.

Læs efterfølgende:

  • Skema: Vi gør det anderledes denne gang
  • Artikel: Modstand mod forandring – læring af historien
 
Du skal være medlem, hvis du vil læse hele artiklen - tilmeld dig GRATIS her - eller login.
Log påTilmelding GRATIS