Hofstedes kulturdimensioner

Hofstede kulturdimensioner

​Vi lever i en globaliseret verden, og hermed står vi overfor en række nye udfordringer. En af de nye udfordringer, er mødet med andre landes kulturer – som er anderledes end den danske kultur.

Hofstede har udviklet en teori som undersøger en kultur, og sammenligner de enkelte landes kultur med andre kulturer. Hofstedes undersøgelse giver et godt billede af landet, samfundet og folket, og giver os bedre forståelse af vores egen og andres kultur.

Alle samfund har regler, værdier og symboler, som adskiller sig fra andre. Derfor taler vi ofte om, at samfundet har forskellige kulturer. Det er umuligt at komme uden om Hofstedes kulturdimensioner, når det drejer sig om undersøgelse af kulturelle forskelle.

Hofstede undersøgelse viser, at folk har regler, værdier og symboler på et regionalt og nationalt niveau. Disse regler, værdier og symboler påvirkede adfærden, som ikke forsvinder over tid. De kulturelle mønstre er det, som vi kalder Hofstedes kulturdimensioner.

Hofstedes kulturelle dimensioner

​Hofstede forskning er baseret på et studie af medarbejderne i IBM i mere end 64 lande, over en 10-årig periode. Oprindelig identificerede Hofstede fire dimensioner, som kunne skelne en landekultur fra en anden landekultur. Senere tilføjede han en femte og en sjette dimension i samarbejde med Dr. Michael H. Bond og Michael Minkov.

Hofstede kulturanalyse fandt klare mønstre, af ligheder og forskelle, mellem de fire kulturdimensioner. Hofstede’s forskning fokuserede udelukkende på IBM-medarbejdere, og han kunne derfor tilskrive disse mønstre til nationale forskelle, og minimere virkningen af virksomhedskulturen.

Hofstede’s 6 dimensioner viser landenes kulturelle tendenser, og inddrager ikke subkulturer, dvs. forskelle inden for de nationale grænser. Dimensionerne skal betragtes som pejlemærker og ikke som fasttømrede regler om, hvordan en kultur er. Konklusionerne er desuden baseret på gennemsnitstal og en normalfordeling, hvorfor individuel adfærd naturligvis kan afvige meget.

Det er væsentligt at forstå Hofstedes kulturelle dimensionsmodel, hvis man skal samarbejde med andre lande, og sælge varer på internationale markeder.

Hofstedes kulturelle dimensioner er en internationalt anerkendt standard til forståelse af kulturelle forskelle. Igennem årene har der været en heftig debat om Hofstedes metode, og dermed også hans konklusioner.

Registreringen af de forskellige kulturelle dimensioner sker i skala fra 0 til 100. Hvor 0 er en lav score (ingen indflydelse) og 100 er en høj score (stor indflydelse).

Magtdistancen beskriver magtforskelle i landet. I nogle lande accepteres store forskelle mellem f.eks. chef og medarbejder hhv. lærer og elev. Disse lande har en høj magtdistance, og er ofte mere elitære og bureaukratisk.

Magtdistance henviser til graden af ulighed, der findes – og accepteres – mellem mennesker med og uden magt.

Magtdistance måler i hvilken udstrækning de mindre magtfulde medlemmer i en organisation (eller anden social enhed, som fx en familie) accepterer og forventer, at magten er ulige fordelt.

En høj PDI-score indikerer, at et samfund accepterer en ulige, hierarkisk magtfordeling, og at folk forstår “deres plads” i systemet.

En lav PDI-score betyder, at magten deles og er vidt spredt, og at samfundets medlemmer ikke accepterer situationer, hvor magten er uensartet fordelt.

Anvendelse: I henhold til modellen i et land med høj PDI, såsom Malaysia (100), Arabiske lande (80) og Kina (80) vil teammedlemmer ikke iværksætte nogen handling, og de kan lide at blive guidet og instrueret til at udføre en opgave. Hvis en leder ikke tager ansvaret, kan medarbejderne tro, at opgaven ikke er vigtig.

I de lande, som scorer højt i denne måling (fx Malaysia og Panama – 100), kender de enkelte ”deres plads”, hierarkisk tænkning er i højsædet, og der er en vis tilbageholdenhed med at ytre sig. Ledere og medarbejdere har en stor distance til hinanden, og kommunikation strømmer med respekt fra top mod bund og omvendt.

I lande, der scorer lavt på magtdistance (Østrig og Danmark 18), deles magten, og man betragter sig som ligemænd. Ledere betragtes som kolleger og er meget tilnærmelige.

Denne dimension handler om relationer mellem mennesker. I individualistiske lande er individet vigtigt, og det forventes, at man kan bestemme over sig selv og sørge for sig selv og sin familie, hvilket fx er udtalt i USA.

I kollektivistiske lande er gruppen central, og det er vigtigt, at alle spørges og er enige, inden en beslutning træffes. I disse lande træffer myndigheder og organisationer mange beslutninger, der vedrører den enkelte.

En høj IDV-score indikerer svag forbindelse mellem mennesker, der ikke er en del af en kernefamilie, og der tages mindre ansvar for andres handlinger og resultater.

I et kollektivistisk samfund er folk loyale over for den gruppe, de tilhører. Gruppen er normal en større gruppe, og folk tager ansvar for hinandens velvære.

Anvendelse: Mellemamerikanske lande Panama og Guatemala har meget lave IDV-score (henholdsvis 11 og 6). I disse lande, som et eksempel, ville en marketingkampagne, der understreger fordelene for samfundet, sandsynligvis blive forstået og modtaget, så længe de adresserede mennesker føler sig som en del af den samme gruppe.

Ved høje scorer (individualisme) er der løsere relationer mellem mennesker og tendens til at dele mindre med hinanden. ”Jeg” er et typisk anvendt ord, og set udefra kan menneskene her opfattes som arrogante og selvcentrerede. I arbejdssituationen føler den enkelte frihed til at træffe beslutninger (USA og UK).

I de kollektivistiske samfund bindes mennesker sammen i grupper, hvor nøgleordet er ”harmoni”. Den enkelte udtrykker sig med ordet ”vi”. Udefra vil mennesker fra kollektivistiske samfund ofte opfattes som lidt svage og absolut ikke aggressive. I arbejdssituationen vil man foretrække, at beslutningerne træffes af lederen. (Guatemala, Ecuador).

Denne dimension henviser til fordeling af roller mellem mænd og kvinder. I et maskulint samfund overlapper mænds og kvinders roller mindre, og det forventes, at mænd opfører sig påståelig, kategorisk og selvsikre, og demonstrerer succes – og at være stærk og hurtig, ses som positive egenskaber.

Dimension handler om ”bløde og hårde” værdier i samfundet og om kønsroller. I maskulint dominerede lande er ”hårde værdier” som fx statussymboler vigtige, og det gælder om at signalere maskulinitet, hvis man vel at mærke er en mand. Der hersker en konkurrencementalitet, og den stærkeste vinder. Kvinderne er omsorgsfulde og beskedne.

I feminint dominerede lande lægges der større vægt på ligestilling mellem kønnene, og de ”bløde” værdier er mere fremherskende i samfundet.

Dimension måler, i hvilken udstrækning samfundet efterlever den traditionelle maskuline model, dvs. et samfund, hvor der er fokus på præstationer, kontrol og magt.

I feminine samfund er der imidlertid en stor overlapning mellem mandlige og kvindelige roller, og beskedenhed opfattes som en dyd. Større betydning lægges på gode forhold til dine direkte vejledere eller arbejde med mennesker, der samarbejder godt med hinanden.

Kløften mellem mænds og kvinders værdier er størst i Japan og Østrig med MAS-score på henholdsvis 95 og 79. I begge lande scorer mænd meget hvis de har ”hårde” maskuline værdier og adfærd, men faktisk scorer kvinder også relativt højt for at have maskuline værdier, dog i gennemsnit lavere end mænd.

Anvendelse: Japan den højeste MAS-score på 95, mens Sverige har den laveste målte værdi på 5. Derfor, hvis du åbner et kontor i Japan, skal du erkende, at du opererer i et hierarkisk, differentielt og traditionelt patriarkalsamfund. Lange arbejdsdage er normen, og dette kan gøre det sværere for kvindelige teammedlemmer at vinde fremskridt på grund af familieforpligtelser.

Samtidig er Japan en kultur, hvor alle børn (mandlige og kvinder) lærer værdien af konkurrence, og at vinde som en del af et hold fra en ung alder. Derfor er kvindelige teammedlemmer lige så tilbøjelige til at vise disse bemærkelsesværdige maskuline træk som deres mandlige kolleger.

Til sammenligning er Sverige et meget feminint samfund (5). I Sverige fokuserer folk på at styre gennem diskussion, konsensus, kompromis og forhandling.

I lande (Japan, Ungarn og Østrig), der scorer højt, er der tydelig fokus på den mandlige dominans, og der findes meget lidt ligestilling kønnene imellem.

I lande med en mere feminin model, hvor der derfor er lave scorer på den maskuline dimension (Skandinavien og Holland), er der stor lighed mellem kønnene og stor fokusering på kvindelige værdier. Det skal her bemærkes, at kvinder landene imellem afviger mindre i deres værdisæt, end mændene gør. For mændene er der stor afstand mellem de meget aggressive (påståelig, kategorisk og selvsikre) og konkurrencemindede til de omsorgsfulde på den anden side.

Denne dimension beskriver, hvor godt folk kan klare angst.

I nogle lande ønsker man at undgå usikkerhed og uventede situationer, som opfattes som ubehagelige. Det er vigtigt at mindske usikkerhed ved at have mange regler og rutiner, fx i religiøse samfund. Kontrakter i disse lande er ofte meget omfattende. I andre lande er det accepteret at løbe en risiko, så behovet for struktur er heller ikke så højt.

I samfund, der scorer højt for at undgå usikkerhed, prøver landets indbygger at gøre livet så forudsigeligt og kontrollerbart som muligt. Hvis de finder ud af, at de ikke kan kontrollere deres eget liv, kan de blive fristet til at stoppe med at prøve. Man kan sige at de overlader det til “mañana” (i morgen), eller man lægger skæbne “i Guds hænder,” man søger at minimere, at usikkerhed spiller ind.

Dimensionen måler, i hvilken grad kulturen tolererer tvetydige, ustrukturerede og ikke planlagte situationer.

Mennesker i lande med lav UAI-score er mere afslappede, åbne og inkluderende.

Undgåelse af usikkerhed er ikke nødvendigvis det samme som at undgå risiko. Hofstede argumenterer for, at du måske finder mennesker i lande med høj score, som er parate til at engagere sig i risikabel opførsel, netop fordi det mindsker tvetydigheder eller for at undgå fiasko.

Anvendelse: I Hofstedes kulturanalyse model topper Grækenland på UAI-skalaen med 100, Japan med 92, mens Singapore scorer lavest med 9 point.

Hvis du f.eks. et møde i Japan, vil du måske være interesseret i at skabe en diskussion, fordi du ved, at der er en kulturel tendens for teammedlemmer til at tage de sikreste, mest konservative beslutninger. Målet er at opmuntre teammedlemmer til at blive mere åbne overfor forskellige ideer og tilgange. Det kan være nyttigt her, at give et relativt begrænset, struktureret sæt af muligheder eller løsninger.

Denne dimension blev oprindeligt beskrevet som “Pragmatic Versus Normative (PRA).” Det henviser til tidshorisonten mennesker i et samfunds display.

Lande med en langsigtet orientering har en tendens til at være pragmatiske, beskedne og mere sparsomme.

I korttidsorienterede lande lægger folk mere vægt på principper, konsistens og sandhed og er typisk religiøse og nationalistiske.

Anvendelse: USA har en kortsigtet orientering. Dette afspejles i vigtigheden af kortsigtede gevinster og hurtige resultater (resultatopgørelser er for eksempel kvartalsvis). Det afspejles også i landets stærke fornemmelse af nationalisme og sociale standarder.

Hofstedes sjette dimension, er udarbejdet sammen med Michael Minkov, er også relativt ny og har derfor mindre data.

Lande med en høj IVR-score tillader eller tilskynder til relativt gratis tilfredsstillelse af folks egne drivkræfter og følelser, såsom at nyde livet og have det sjovt.

I et samfund med en lav IVR-score er der mere vægt på at undertrykke tilfredsstillelse og regulering af folks adfærd og adfærd, og der er strengere sociale normer.

Anvendelse: I henhold til modellen har østeuropæiske lande, inklusive Rusland, en lav IVR-score. Hofstede hævder, at disse lande er kendetegnet ved en tilbageholden kultur, hvor der er en tendens til pessimisme. Folk lægger lidt vægt på fritid, og prøver at begrænse sig i høj grad.