Forandringskommunikation hvordan!

Forandringskommunikation – hvorfor reagerer medarbejderne ikke rationelt?

Hvad er forandringskommunikation og hvad er ledelseskommunikation?

Hvordan håndterer du den interne kommunikation?

Hvis du har erfaring fra gennemførte forandringer, vil du vide, at medarbejderne ikke altid reagerer særligt rationelt.

Når de har fået information om en forestående forandring, bliver de ved med at spørge om, hvad der skal ske?

Når du har kommunikeret årsagen og nødvendigheden af forandringen ud, bliver de ved med at stille spørgsmål, om det nu er nødvendigt?

  • Måske har du prøvet at blive utålmodig.
  • Hvorfor kan de ikke se nødvendigheden i forandringen?
  • Hvorfor accepterer og samarbejder de ikke omkring forandringen?

Svaret er måske, at du har undervurderet medarbejdernes behov for information om forandringen. De har behov for meget information for at kunne træffe en rationel og velovervejet beslutning:

Om de ønsker at acceptere eller om de er modstander af forandringen. Så det er vigtigt, at sikre så præcis en forandringskommunikation som muligt i alle forandringens forskellige faser.

Forandringskommunikation – hvad skal kommunikeres?

Forandringskommunikation – der er fem vigtige spørgsmål som skal besvares ifm. en forandring:

  • Hvorfor skal vi forandre?
  • Hvad skal vi forandre os til?
  • Hvordan vil forandringen ske?
  • Hvornår skal forandringen ske?
  • Hvem skal forandre?

Forandringskommunikation – Start med Det kendte!

Kørte du i bil til arbejdet i dag? Hvis du gjorde tænkte du så over hvilken vej du kørte? Hvor du svingede, og om du kørte til venstre eller til højre? Sikkert ikke. Du kender jo vejen. Du er fortroligt med ruten, og du kan slappe af, når du kører ruten.

Måske er ruten ikke den bedste vej til dit arbejde, eller den korteste, eller den hurtigste? Men fordi den er behagelig og komfortabel, bliver du ved med at køre den samme vej.

Det samme gælder virksomheden. En organisation er struktureret omkring en række processer for opnåelse af forretningens målsætninger.

Den nuværende situation er som tingene er i virksomheden lige nu. Udfordringen i dette er måske, at den måde vi arbejder på, lige nu, er historisk betinget, og at processerne fastholdes, selvom de har vist sig ikke at være så effektive.

Alle og enhver ved, at den nuværende situation ikke er den optimale situation. Men man fortsætter blot med at arbejde som man plejer, fordi man er fortrolig med det. Man ønsker ikke at forlade status quo.

Det er først når virksomheden f.eks. taber kunder, at der bliver sat fokus på hvorfor kunderne forsvinder.

Eller måske giver virksomheden underskud, fordi avancen er reduceret, og omkostningerne stiger, og der er nok også en, som har ansvaret for overskuddet, som reagere, og som siger “Find ud af hvad det er som går galt? Hvordan er den nuværende situation?”

Ledelse og forandringskommunikation – analyse af Det kendte

I forbindelse med analyse af den nuværende situation – Det Kendte – kan virksomheden analyseres udfra fire vinkler:

  • Struktur
  • Processer
  • Medarbejder
  • Kultur

1. Struktur

Struktur er virksomhedens rygrad. Kommandovejene – hvem referer til hvem. Er strukturen central eller decentral. Er teknologien ajour, f.eks. telefon- og edb-system. Er andre væsentlige maskiner ajour f.eks. er produktionsapparatet effektivt og stabilt.

2. Processer

Er den måde hvorpå arbejdet flyder gennem virksomheden effektivt? Er der flaskehalse?

3. Medarbejder

Har medarbejderne de kompetencer, erfaringer og viden som er nødvendig for at kunne udfører deres arbejde ordentligt?

4. Kultur

Supporterer kulturen, dens værdierne og adfærden, virksomhedens forretning og dens kunder. Eller modarbejder kulturen, dens værdier og adfærd virksomhedens potentielle succes?

Forandringskommunikation – Skab et billede af Det kendte!

En nøje analyse af strukturen, processerne, medarbejderne og kulturen vil kunne fortælle hvordan den nuværende situation er.

Du skal være medlem, hvis du vil læse hele artiklen - tilmeld dig GRATIS her.
Log påTilmelding GRATIS