Leavitts diamantmodel

Den simple Leavitt-model

Den oprindelige model omtales som Levitts diamant model og Leavitt definerer 4 variabler:

• Opgaver: Opgaver refererer til organisationens eksistensgrundlag, virksomhedens målsætning, hvad laver virksomheden. Arbejdsopgaver, der skal udføres for at realisere virksomhedens mål: produktion af produkter, varer og tjeneste ydelser, indkøb, produktion, fakturering, salg, ledelsesopgaver osv.
• Aktører: Aktører er primært de medarbejdere der er ansat i organisationen, og som arbejder efter de rammer, som strukturen angiver: viden, uddannelse, kvalifikationer, færdigheder, værdier, holdninger, roller normer og motivation.
• Teknologi: Teknologi er både maskiner, metoder og programmer – både hardware og software, og omfatter alle de tekniske hjælpemidler, der er til rådighed for medarbejderne i det daglige arbejde, eller som er til rådighed, for at organisationen kan udføre sit arbejde.
  Den viden der knytter sig til teknologien: fra blyanter og viskelæder til IT, maskiner, bygninger, transportmidler og tekniske hjælpemidler som organisationen har til rådighed. Teknologien omfatter også den viden der er tilknyttet det at anvende de tekniske hjælpemidler. Brugsanvisninger, manualer, tekniske rapporter når det blot drejer sig om anvendelser af tekniske hjælpemidler.
• Struktur: Struktur er kommunikationssystemer, autoritetssystemer og arbejdsdeling. Strukturen der det mest stabile elementer i organisationen, og kan bedst beskrives som de rammer, som organisationen er opdelt efter og arbejder ud fra: Organisationsplaner, stillingebeskrivelser, arbejdsinstruktioner, kommunikationsløsninger og forretningsgange.

Ingen af de 4 grundvariabler kan ændres uden, at det påvirker hver af de øvrige, og der er tale om flydende grænser mellem de enkelte variabler.

I praksis er modellen god til at organisere data i en kompliceret virkelighed.

I mange sammenligninger der foretages ved hjælp af modellen, udelades det systemorienterende perspektiv. Man nøjes med at ordne date indenfor de fire variabler og ser bort fra sammenhængen mellem variablerne.

Leavitt model let at forstå - svært er det at bruge i praksis

En ting er at lave diagnoser og fremkomme med forslag til løsninger, noget andet er at gennemføre forandringerne.

Det overses tit, at vi – også her – er nød til at anlægge en systembetragtning på organisationen. Konkret indebærer dette, at hvis vi ændre på opgaverne (skærer fra, omprioriterer, tilføjer nye) skal vi være opmærksomme på de mulige konsekvenser for struktur, aktører og teknologi og tilbage igen. Derfor pilene i figurer.

Der er talrige eksempler på forandringsprojekter, hvor udgangspunktet for forandringen er en variabel, hvor man har undladt at tage hensyn til den afsmittende effekt på de øvrige variabler. Det kan være et teknologiprojekt, der lider skibsbrud, fordi man ikke har gennemtænkt konsekvenser for aktørerne:

• Uddannelse i det nye system overlades til de ansatte, eller hvor konsekvenserne af opgavernes udførsel ved det nye system ikke er gennemtænkt.
• Det kan være strukturomlægningsprojekter som bliver en fiasko, fordi den underliggende IT ikke understøtter den nye struktur.
• Ledere og medarbejdere ikke ser meningen med den nye struktur.
• Uddannelsesprojekter hvor relationen til dagligdagen ikke er afklaret, og hvor man efterfølgende fortsætter med at arbejde på samme måde som før uddannelsen.
• Strategiprojekter hvor man udvikler nye opgaver som organisationen skal løse, men hvor konsekvenserne for strukturen ikke er tænkt med, og hvor aktørerne ikke er blevet klædt ordentlig på til at løfte de nye opgaver.

Kritik af Leavitt simple model

Leavitt opererer med ret løsagtige definitioner af de fire variabler, hvilket let føre til løsagtighed i anvendelsen, hvilket desværre præger mange projekter. Lige så let det er at forstå Leavitt model lige så svært er det at bruge i praksis, fordi vi er nød til selv at operationalisere de fire variabler: Opgaver, teknologi, Struktur og aktører.

• Modellen er utilstrækkelig, da den mangler at inddrage omverdenen.
  • Opgaver og mål er afhængig af udviklingen i omgivelserne.
  • Teknologien er en udefrakommende faktor, der presser sig ind i organisationen.
  • Aktørerne påvirkes af de udviklingstendenser, der sker i samfundets værdier og holdninger.
• Modellen er let at forstå, men svær at anvende i praksis.
  • Modellens elementer er vanskelige at ”skille ad” Er elementerne et styringselement eller et kulturelement.

Det er nærliggende at genoverveje modellen i lyset af, at verden og virksomheder er meget anderledes i dag, end på Leavitts tid. Det har jeg gjort at kulturbegrebet er tilført og atter andre har lagt en cirkel uden om modeller, der repræsentere omgivelserne.

Mange sammenligninger, der foretages ved hjælp af modellen, udelader det systemorienterede perspektiv, og nøjes kun med at ordne data indenfor de fire variabler og ser helt bort fra sammenhængen mellem variablerne.

Den gamle simple model kan bruges i rigtig mange sammenhænge, til at skabe en første kortlægning af hvordan organisationen ser ud.

Ressourcer

I tre separate artikler behandles tilpasningen af Levitts simple model (industrisamfundet) til den udvidede model (vidensamfundet):

1. Leavitt organisationsanalyse model

2. Leavitt organisationsmodel - Den udvidede Leavitt-model

3. Leavitt-Ry-modellen