1. Biografi Abraham Harold Maslow (1908 – 1970)
Abraham Harold Maslow arbejdede med mange teorier, hvoraf hans vigtigste og mest anvendte er hans motivationsteori. Abraham Maslow blev født i Brooklyn, en bydel I New York City den 1. april 1908. Maslow var den ældste af en jødisk børneflok på syv børn, som var immigreret fra Rusland. Hans forældre som var uden uddannelse pressede Abraham hårdt for at uddanne sig. Da forældrene ville have at Abraham Maslow skulle være jurist, startede han på jura studiet men jura studiet følte han sig aldrig på hjemmebane med. Han giftede sig med sin kusine Bertha Goodman, og flyttede til Wisconsin hvor han fortsatte sit jurastudie. I Wisconsin blev han interesseret i psykologi og begyndte at studere antropologi og psykologi på universitetet. Abraham Maslow fik en Ph.d. i psykologi fra Wisconsin University i 1934. Under 2. Verdenskrig arbejdede han som klinisk psykolog og psykoterapeut, og det var under dette arbejde hans interesse for en anden form for psykologi blev skabt. I 1946 vendte han hjem til New York hvor han på Colombia University arbejdede sammen med den anerkendte psykolog E. L. Thorndike. Maslow forskede her i sexologi. I 1938 gennemførte Maslow en antropologisk forskning blandt sortfodsindianerne i Canada. I sin periode på Brooklyn Collage kom han i berøring med en lang række europæiske intellektuelle immigranter og psykologer som Alfred Adler, Erich Fromm, Karen Horny og andre freudianske psykologer og psykologer på flugt fra nazismen. Han mødte bl.a. Kurt Goldstein, som introducerede ham for begrebet selvrealisering. Grundlæggeren af den humanistiske psykologiAbraham Harold Maslow betragtes som grundlæggeren af den humanistiske psykologi, som udviklede sig i USA med inspiration fra den europæiske tradition for eksistentialisme som Albert Camus, Jean-Poul Sarte, Søren Kirkegaard, Martin Heidegger, Martin Buber og Vikto Frankl. Han kaldte den humanistiske psykologi det for det tredje paradigme eller den tredje bølge (the Third Force) i psykologien. Maslow var en af initiativtagerne til stiftelsen af Journal of Humanistic Psykology i 1961 og Association for Humanistic Psykologi i 1962. Før 1960 havde der været to hovedretninger indenfor den amerikanske psykologi nemlig: behaviorismen og psykoanalysen. Maslows studie tog udgangspunkt i en ny retning som hvilede på et helt nyt menneskesyn, som han senere kaldte selvaktualiserede menneskesyn, der blandt andet opfatter mennesket som en helhed, det vil sige, den holistiske opfattelse, og hermed var grundlaget skabt for at opbygge en teori omkring det motiverede menneske. Maslow mente, at mennesket er et væsen som er i konstant vækst og udvikling - også som voksen. Nyt humanistisk videnskabssynUdover det nye menneskesyn indførte Maslow også et nyt videnskabssyn til forskel fra de hidtidige, der hvilede på naturvidenskabelige eksperimenter. Hidtil havde man indenfor visse grene af den videnskabelige forskning delt mennesket op i et utal af livløse genstande. Man sad i laboratorier og forskede i enkeltdele, men tilsidesatte helheden - det hele menneske.
Hans studier tog udgangspunkt i en ren sundhedspsykologi - det sunde menneske - og Abraham Maslow udviklede sin ide om at mennesker fødes med et vist potentiale, som skal realiseres og at mennesker ønsker at realisere deres natur (anlæg og evner). Maslow mente at mennesket havde et uanet potentiale og mulighed for udvikling af identitet og personlighed gennem hele livet. Dette står i kontrast til Freuds og psykoanalysens opfattelse, som går ud på at menneskets personlighed fastlægges gennem psykoseksuelle stadier i den tidlige barndom. Maslow og eksistenspsykologerne mente at det er menneskets egne frie valg som styre og ikke som Freuds ”Det ubeviste” som styre og motivere os. Humanistisk psykologi er en værdibaseret psykologi, som har et optimistisk og konstruktivt syn på de menneskelige kvaliteter og egen evne til selvbestemmelse. Valg, kreativitet, bevidstgørelse og personlig frihed er væsentlige elementer i den humanistiske psykologi. Hensigten og de etiske værdier er stærke psykologiske drivkræfter som overbygger de basale menneskelige adfærdsdeterminanter. Maslows universiterAbraham Harold Maslow var professor ved Brooklyn College (1937-51) og Brandeis University New York (1951-61). Maslows litteratur, bøger og artikler i videnskabelige tidsskrifterMaslow har skrevet flere bøger om emnet og udviklet adskillige psykologiske begreber, hvoraf hans behovspyramide er den mest kendte. Behovspyramiden introducerede en række dengang ”nye” begreber som: motivation, behovet for selvrealisering, højdepunktsoplevelse og personlig udvikling. På grund af dårligt helbred trak han sig i 1960 tilbage til sit otium i Californien. Abraham Maslow døde den 8. juni 1970 af et hjertestop. Maslows General Expertise (originale engelske begreber).
Du kan læse mere på Maslows officielle site. Ressourcer - Maslow
... Ønsker du at læse hele artiklen skal du være logget ind. Det er GRATIS hvis du ikke er medlem.
Bliv medlem - læs hele artiklen og få adgang tilDIT NETVÆRK - til viden om forandring og forandringsledelse
Forandringsnetværket - hjælper med forståelse og viden om lige netop det problem du arbejder med lige nu, og giver dig muligheder for videndeling, forandringsledelse og læring via internettet, Webinarer, ERFA-gruppe møder, seminarer, virksomhedsbesøg, og erfaringsudveksling. Forandringsnetværket giver adgang til hurtig viden og svar på relevante spørgsmål om forandring, ligesom adgang til ekspertpanel og ekspertdatabase om forandring. DIT NETVÆRK - videndeling om forandring og ledelseForandringsnetværket samles omkring forandringstemaer af fælles interesse. Kommunikationen foregår via FORUM's, Webinarer, seminarer, gå-hjem-møder eller personlige møder. Det er deltagerne selv, der driver forandringsnetværket og fastlægger mål og indhold. Net2change bidrager med planlægningen af Webinar, seminarer, gå-hjem-møder, mødeledelse af ERFA-gruppe møderne, samt understøtning med videnkompetencer, metodegrundlag, coaching, og praktisk drift af forandringsnetværket mv. DIT NETVÆRK - fire medlemsformer til videndeling
|
|